Det var fuld fart frem, da Enstall skabte nyt kontormiljø for Abax
1 måned. Det var tidsrammen, da Enstall i efteråret 2015 fik til opgave at skabe et nyt kontormiljø i Telia Parken. Kunden var den danske afdeling af virksomheden Abax, som udvikler elektroniske kørebøger. Abax havde opsagt sit tidligere lejemål, og nedtællingsuret tikkede derfor allerede for fulde drøn, da Enstall gik i gang.
Klar til det store rykind
Med en fokuseret indsats og stram projektstyring lykkedes det at få de nye lokaler klar, og direktøren for den danske afdeling af Abax, Pam Singh er da også rigtig godt tilfreds med Enstall, som hun kalder ”problemknusere for dem, der vil bygge nyt eller bygge om”.
Heja Norge!
At arkitekten var norsk og derfor ikke kendte til de danske bygningsreglementer kalder Enstall for ”en sund udfordring”. ”Det var virkelig spændende at arbejde sammen med en international virksomhed og være ”tvunget” til at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør”, fortæller Dalia Mathiasen fra Enstall Projects.
Med speederen i bund
Opgaven var en totalentreprise, hvor Enstall udførte alt el-arbejde, installation af video og AV-udstyr og havde ansvar for al projektstyring. ”De nye kontorer skulle matche Abax’ behov. Der blev etableret fem kontorer med glasvægge og et storrum med plads til en arbejdsstation for de kørende sælgere”, forklarer Dalia Mathiasen og udtrykker begejstring over resultatet. ”Vi kunne godt mærke, at tidsrammen var strammere end normalt, hvor vi har minimum halvanden måned til denne type opgaver, men vi nåede det, og det er vi stolte af”.
Anbefaling – uden at blinke!
Spørger man nyindflyttede Abax, om de vil bruge Enstall igen eller anbefale virksomheden til andre, er svaret klart. ”Enstall har helt klart styr på tingene”, fortæller Pam Singh og uddyber: ” Med Rico (red. Rico Djernis, adm. direktør) kan du være sikker på, at tingene bliver gjort, og jeg vil klart anbefale Enstall til andre – uden at blinke”.