BYGGET PÅ VELFORANKREDE KERNEVÆRDIER
Fra selskabets start har det været et dagligt mål at have kunden som omdrejningspunkt, og levere den bedste kvalitet og de sikreste løsninger. Til sikring af det har vi fastlagt fem kerneværdier, som gennemtrænger vores hverdag, arbejde og relation til alle vores kunder.
Sikkerhed
Vi kan kun passe på vores kunder, hvis vi laver sikre løsninger. Det gælder selvfølgelig løsningsvalget og leverancen, men også det faktum at vi arbejder med strøm, og at strøm kan være farligt, hvis det håndteres ukyndigt. Sikkerhed er helt afgørende for alle aspekter af vores virksomhed.
Kvalitet
Vi vil til enhver tid og på konkurrencedygtige vilkår, kunne levere den kvalitet som vores kunder efterspørger – også når kravene er meget høje. Vi skal samtidig leve op til en lang række tekniske- og lovgivningsmæssige kvalitetskrav – og det mangler da også bare. Kun på den måde kan vi passe på vores kunder, og skabe de langvarige relationer som Enstall hviler på.
Resultat
Enten er der lys i lampen, eller også er der ikke. Helt så enkelt er det naturligvis ikke, men det faktum at der er kontant afregning, når et kabel er forbundet forkert, har fra starten bragt os ind på et resultatorienteret spor. Et spor som i dag er reflekteret i såvel de kommercielle som de faglige dele af Enstall.
Kommunikation
Det eneste der for alvor bringer os tæt på vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere er kommunikation. Vi tænker det ind i vores kultur, i den måde vi arbejder sammen på, i vores markedsføring og ikke mindst i forhold til vores kunder. Vi skal være de bedste til at kommunikere på alle planer, og vi vil gerne sammenlignes med tilsvarende virksomheder også på dette felt.
Ansvar
Det siger næsten sig selv at ansvarlighed er afgørende når man arbejder med strøm, men vi tror på at vores ansvar går videre end det. Vi optimerer på ansvarlighed for leverancen og kunden, for de medarbejdere der hver dag ’skal levere varen’, for den daglige bruger, og for det samfund vi indgår i. Enstall anvender derfor hvert år en del af sit overskud til velgørende formål.
“Hos Enstall får du byggeledelse, udførsel af den samlede tekniske installation og service på højt niveau”
Rico Djernis
CEO
VISION
DEN MEST MILJØBEVIDSTE INSTALLATØR
Miljøet i fokus
Vi sigter imod, at Enstall bliver kendt som den mest miljøbevidste leverandør af tekniske installationer.
Bevidsthed om miljøet skal til enhver tid gøre sig gældende i vores løsnings-anbefalinger til kunden, i udførelsen og i driften. Enstall skal tilbyde miljøbevidst fokus på disse tre niveauer. Vi vil derfor til enhver tid kunne specificere den grønneste løsning, baseret på miljøvenlige byggematerialer og arbejdsprocesser.
Kendskabsgrad
Det er en del af vores strategi, at den store fokus på miljøet er synlig for vores kunder. Vi kommunikerer den over for eksisterende og potentielle kunder, samt over for samarbejdspartnere. Kommunikationen vil have særlig fokus på at gøre vores grønne profil kendt blandt beslutningstagere i bygge- og installationsbrancherne.
Enstalls fokusområder
Vi udfører installationer inden for en række områder, hver med sine særlige kompetencer.