NOHO mod strømmen
Successen i Københavns Kødby fortsætter med kontorhotellet SOHO’s udvidelse i nye lokaler kaldet NOHO. Enstall leverer topmoderne og sikre el-installationer til de 2100 m2 åbent arbejdsmiljø på 1. sal i de gamle slagterilokaler.
Ideen bag NOHO er ligesom søskendelokalerne at skabe et kreativt, fleksibelt og nyskabende kontor- og arbejdsmiljø. Med indgang og arbejdscafé i stuen, og 2100 m2 åbent arbejdsmiljø på 1. sal, er dørene nu åbnet for de første lejemål og virksomheder.
De rå lokaler er i sig selv inspirerende, men har samtidigt været bestemmende for en rå indretningsstil, som skal inspirere til dynamik og kreativitet. Dette ses også på el-installationerne, som indgår i designet med blandt andet synlige kabler, samt rå og fritliggende kabelbakker under loftet.
Projektleder og overmontør hos Enstall, Rene Clevin, bistår planlægning og udførelsen af el-arbejdet fra start til slut. Projektet adskiller sig fra typisk installationsarbejde ved at kablingen og eltavler ikke skal gemmes væk, men fremhæves som en del af det overordnede design. Enstall har udført energibesparende installationer, hvilket de intelligente belysningssystemer i hele bygningen er bevis på.